Brugsvilkår

 

Brugerprofil

Alle kan frit oprette en bruger profil på www.ebberup-if.dk. En bruger profil er ikke det samme som at være medlem af Ebberup Idrætsforening.
For at være medlem af EIF kræver det at man, med sin brugerprofil, er tilmeldt min. et hold og betaler kontingent.
 
Du kan i hjælp menuen bl.a. finde guider til hvordan du:
  • Opretter en bruger profil
  • Tilmelder dig et hold
  • Booker dig ind på et ugentlig hold (kun EIF Fitness)

Personoplysninger

Ved brug af hjemmesiden, indsamles statistiske data. Disse data er helt anonyme hvilket betyder, at de ikke indeholder oplysninger der kan identificere brugeren, selv om brugeren er logget ind på sin profil.
Følsomme data, der sendes via nettet, er sikret ved brug af SSL kryptering ("Secure Socket Layer"). 
De servere, der opbevarer data om brugeren, er placeret sikkert bag en firewall. Oplysninger opbevares ikke krypteret på serveren.
 
De person oplysninger der indtastes på brugerens profil og ved betaling af kontigent og produkter, behandles i fuld fortrolighed, og bliver udelukkende brugt i forbindelse med fakturering af indkøb hos Ebberup Idrætsforening.
 
Når man har oprettet en profil på www.ebberup-if.dk, har man altid mulighed for indsigt, og man kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne i Persondataloven. Personoplysningerne opbevares i 5 år efter sidste transaktion.
 
Ingen registrerede personoplysninger videregives til tredjemand i nogen form eller på noget tidspunkt, medmindre det sker efter krav i lovgivning eller i øvrigt kræves af offentlige myndigheder.

Informationsmail & Nyhedsbreve

Der bruges pr. definition ikke udsendelse af generelle informationer ved brug af nyhedsbreve. 
Generelle informationer, markedsføring og PR opslåes primært på EIF Facebook grupperne. 
Der udsendes primært kun informationsmail, til brugere der er tilmeldt et hold og med relevant indhold for netop dette hold og dets medlemmer.

Cookies

Når hjemmesiden besøges installeres en midlertidig cookie på computeren. En cookie er en lille fil der bl.a. hjælper din browser, f.eks. Internet Explorer, med hurtigere at få hjemmesiden frem på din skærm.
Derudover kan en cookie også lagre statistik over den enkelte brugers præferencer og brug af hjemmesiden. 
Alle cookies samt midlertidige internet filer, f.eks. billeder, kan til enhver tid slettes af brugeren.

Tekniske krav

Der forsøges kontinuerligt at optimere teknikken på hjemmesiden, således at hjemmesiden fungerer i de mest udbredte browsere (Internet Explorer, Google Chrome, Firefox, Safari og Opera). 
Ebberup Idrætsforening fraskriver sig ethvert ansvar for forkert visning af hjemmesiden, manglende funktioner og andre forhold vedrørende tekniske forhold på brugerens computer, tablet eller telefon. 
Hjemmeside systemet er teknisk drevet af Klubmodul.dk.

Rettigheder

Alt indhold på hjemmesiden, herunder billeder, grafik, video, musik, tekst, PDF materiale, software samt kildekoder, er beskyttet af ophavsret, varemærkeret, patent eller andre immaterialretlige regler. 
Det materiale, der publiceres på hjemmesiden, tilhører medmindre andet angivet, Ebberup Idrætsforening, vores licensgivere eller hjemmesidehotel.
Det er tilladt at udskrive de enkelte sider fra hjemmesiden. 
Det er ikke tilladt at kopiere, reproducere, publicere, uploade, sende, overføre eller distribuere noget materiale eller nogen information på hjemmesiden uden forudgående skriftlig tilladelse fra Ebberup Idrætsforening.

Forbehold

Ebberup Idrætsforening tager forbehold for tryk- og prisfejl på hjemmesiden. 
Ebberup Idrætsforening er ikke ansvarlig for nedbrud af eller svigtende adgang til hjemmesiden, nedbrud i strømforsyning eller internetforbindelse, hærværk på systemet (både fysisk såvel som computervirus og hacking), misbrug af personoplysninger eller andre forhold og omstændigheder, som er uden for deres kontrol.

Ansvarsfraskrivelse

Ebberup Idrætsforening og dets indholds leverandører kan, i intet tilfælde gøres erstatningsansvarlig for anvendelsen af http://www.ebberup-if.dk/. 
Der garanteres ikke i nogen tilfælde for, at et hold ikke opfylder brugerens forventninger og behov.
 
Link, bannere, tilbud, annoncer og lignende til eksterne hjemmesider og leverandører garanteres ikke at være fejlfrie, tilgængelige, rigtige, nøjagtige, pålidelige, opdaterede, sikre, leveret rettidigt eller kan anvendes til det angivne formål.
 
Ebberup Idrætsforening og dets indholds leverandører, er således ikke erstatningsansvarlig for direkte tab, følgeskader, herunder driftstab, mistet avance og indirekte tab, som brugeren eller tredjemand lider på grund af fejl ved en annoncetekst eller billede.
 
Brugere, som ikke kan acceptere det anførte, bedes ophøre med enhver anvendelse af Ebberup Idrætsforening's hjemmeside. 
Ebberup Idrætsforening påtager desuden sig intet ansvar, for eventuelle skader hos brugeren, for anvendelse af eksterne link, hjemmesider og ydelser via http://www.ebberup-if.dk/.
 
Ebberup Idrætsforening   |   Skolevej 7   |   5631 Ebberup   |   eif@ebberup-if.dk