Om Idrætsliv

Idrætsliv udgives og hustandsomdeles af Ebberup Idrætsforening i Ebberup & Sønderby - indenfor bygrænserne.  
Forenings bladet har et blandet sportsligt og kulturelt indhold og udkommer 6 gange om året.
 
Omkostningerne ved tryk og omdeling af Idrætsliv dækkes ved tegning af annoncer i bladet.  
I 2016 var det første år hvor bladet dels udkom i farver og dels trykt på trykkeri. Det var også i 2016, at Idrætsliv kunne ses i PDF udgave, tilgængelig her på hjemmesiden eller via mail.

Indlæg til Idrætsliv

Alle er velkommen til at indsende indlæg til Idrætsliv, dog skal indholdet og emnet være af generel offentlig interesse omkring idræt, kultur eller lokale begivenheder eller emner. Vi forbeholder os ret til at afvise indlæg der ikke imødekommer ovenstående.
 
Materiale til Idrætsliv skal leveres i Word, eller lignende program, alternativt som indhold i en mail. 
Billeder eller grafiske elementer er altid meget velkommen i forbindelse med et indlæg, men skal altid sendes som separat fra indlægget i en vedhæftet fil i en mail.
Billeder og grafiske elementer leveres i størst mulig opløsning.
 
Vi forbeholder os ret til at afvise billede eller grafiske elementer, såfremt de ikke er i en tilstrækkelig høj opløsning til, at kunne blive trykt i en tilfredsstillende kvalitet.
Indlæg til Idrætsliv skal sendes indenfor deadline på den aktuelle udgivelse.

Annoncering

Der kan tegnes annoncer samlet for alle årets 6 udgivelser, eller som annoncering i en enkelt udgave af Idrætsliv, gældende for den trykte version samt den elektroniske version med link. 
Annoncer kan tegnes i 4 forskellige størrelser - alle til en aldeles fornuftig pris. Layout og opsætning af annoncer er gratis.
 
Ved tegning af annoncer, sendes en bekræftelse med pris og periode samt information om det videre forløb omkring opsætning af annoncen. 
Tegning af annoncer skal ske senest 1 uge før, deadline på den aktuelle udgivelse.
Annoncøren skal altid skriftlig godkende annoncen, før den udgives i Idrætsliv.
Ønsker du at annoncere i Idrætsliv, så ring på 2425 0172 eller send en mail.

Forbehold og ejerskab

Der tages forbehold for brudte eller forældede links samt henvisninger i den elektroniske udgave af Idrætsliv. Det er brugerens eget ansvar, såfremt 2. eller 3. parts link via Idrætsliv åbnes.
 
Al indhold og materiale i Idrætsliv tilhører Ebberup Idrætsforening (EIF) og må ikke gengives eller benyttes privat eller kommercielt, uden udtrykkelig skriftlig tilladelse fra EIF.
 
Ebberup Idrætsforening   |   Skolevej 7   |   5631 Ebberup   |   eif@ebberup-if.dk